Tørvejr og sol venter i weekenden

Efter et par dage med kraftige byer er der nu udsigt til en tørrere weekend.

01:12

Fredag bliver en betydelig pænere dag, end det har været de seneste par dage. Der er dog stadig risiko for spredte byger med regn. De er dog ikke lige så kraftige, som dem der har været over landsdelen de sidste par dage.

Men flere vil opleve en tørvejrsdag, hvor der bliver mere plads til solen. I den østlige del af regionen vil der være en del skyer, og det vil også være her, der er størst risiko for byger.

Temperaturen er på lune 19-20 grader, hvor der bliver varmest. Vinden er drejet om i nordvest, og den bliver kraftigere i løbet af fredag. Vinden bliver op til jævn.

Lørdag bliver også en tør dag. Der er ganske få byger, der kan dukke op. Søndag bliver der måske lidt flere byger. Men de fleste østjyder vil opleve tørvejr frem til natten til tirsdag, før der kommer rigtig regnvejr vestfra.