Tog klar til at sætte farten op

DSB forventer i næste måned at kunne sætte farten op mellem Århus og København.

Allerede i november vil DSB kunne sætte hastigheden op til 180 km/t på strækningen mellem Århus og København. Det viser papirer, som Radioavisen er kommet i besiddelse af.

Når hastigheden igen er sat op, vil passagererne kunne undgå de store forsinkelser, der har været vant til gennem længere tid.

Forsinkelserne skyldes, at togene kører med nedsat hastighed på grund af frygt for fejl på skinnenettet.