Tjek pakken igen: Kød tilbagekaldes på grund af Salmonella
Fødevarestyrelsen kalder pakker med hakket svine- og kalvekød tilbage på grund af salmonella
Har du været en tur i dagligvarebutikken Lidl for at købe hakket svine- og kalvekød for nylig, så er det nok en god idé at tjekke pakken en ekstra gang.
Fødevarestyrelsen oplyser nemlig, at der er påvist salmonella i pakker fra virksomheden Skare Meat Packers fra Vejen.
Læs også
- Der er ved virksomhedens egenkontrol påvist salmonella i den anvendte råvare, skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.
Der er tale om pakker med hakket svine- og kalvekød i pakkker på 500 og 1000 gram, som har en pakkedato den 15. november 2017.
- Hvis kødet mod forventning ikke varmebehandles/gennemsteges, kan der opstå salmonellainfektion, skriver Fødevarestyrelsen.
Symptomer på salmonellainfektion er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.
Fødevarestyrelsen opfordrer folk til at smide kødet ud eller levere pakkerne tilbage til de butikker, som de har købt dem i.
Hvilke fødevarer:
Pakkedato: 15.11.2017
Bedst før: 23.11.2017
Mærket med Ref. nr. 39976400171115
Hakket svine og kalvekød maks. 10 %. i 500 gram pakning.
Pakkedato: 15.11.2017
Bedst før: 24.11.2017
Mærket med Ref. nr. 99420000171115