Tirsdag tegner lovende: Kun risiko for nogle få dråber
Prognoserne for vejret de kommende dage ser ganske fine ud, og der er gode chancer for tørvejr
Meget tyder på en pæn dag i morgen. Sådan lyder den positive melding fra TV2 Vejret. Først op af eftermiddagen er der risiko for en lille byge eller to.
- Det bliver meget pænt fra morgenstunden især på Djursland og ned over Samsø. Sidst på formiddagen bliver luften dog varmet op, og så samler der sig en stribe af skyer, siger vejrværten på TV2 Vejret.
Læs også
Den stribe af skyer ned gennem Østjylland kan betyde enkelte dryp hist og her.
- Jeg tror dog kun, det bliver nogle få dråber i området fra Randers til Aarhus, siger vejrværten.
Læs også
De kommende dage ser også pænt ud, hvor onsdag ser ud til at blive en tørvejrsdag, inden den resterende del af ugen ser en smule mere ustadig ud.
- En koldfront fra vest kommer ind og giver nok noget regn på et tidspunkt i løbet af torsdagen, lyder det fra TV2 Vejret.
Du kan se hele mandag aftenens vejrudsigt øverst i artiklen.