Tina og TV 2 i folkeskolen
Både Tina Dickow og TV 2 skal bruges som undervisningsmateriale i folkeskolen.
"Nobody?s man" og "De første kærester på månen".
Sange med afsendere i Tina Dickow og TV 2.
De skal nu bruges i nyt undervisningsmateriale i folkeskolen
Det skriver JP Århus.
Det er det århusianske selskab Musikforlaget Fog, der står bag materialet, som består af en grundbog og to cd'er.
Ifølge Søren Fog fra Musikforlaget Fog skal de kendte sange på "Rytmisk samspil" inspirere danske børn og unge ude i landets musiklokaler.
Tina Dickow siger i den forbindelse:
- Det er da skægt, at "Nobody's Man" skal ud og være en aktiv del af musikundervisningen på skoler og i klubber. Der findes mange gode sange, og jeg vil da håbe, at "Nobody's Man" kan inspirere børn og unge til at gå i krig med guitar, pen og papir. Jeg skrev sangen, mens jeg var på turné i Canada i Willie Nelsons gamle tourbus. Den handler om, at vi kan give hinanden masser af kærlighed og støtte, men i sidste ende er man alene i sin søgen efter det gode liv, og lykken må komme indefra.