Tilskuere svigter Århus-klubber
Århusianske håndboldklubber har svært ved at trække tilskuere indenfor til hjemmekampene.
19. nov 2003, kl. 12:53
Mere end 30 dage gammel
Tilskuerne svigter de århusianske håndboldligaklubber, som har haft en markant nedgang i denne sæson.
Kvinderne fra SK Århus har haft 35 procent færre tilskuere end sidste år, og hos mændene har Århus GF oplevet nogenlunde det samme. Klubben er gået tilbage med 33 procent, og dermed er Århus GF hos herrerne den danske klub, som er hårdest ramt.
Ekstra Bladet har set nærmere på tilskuertallene for de bedste danske håndboldklubber, og både hos mændene og kvinderne har flere hold oplevet en tilsvarende tilbagegang.