Tilfreds med østjysk indsamling
Tilfredshed med østjysk indsamling til Kræftens Bekæmpelse
4. apr 2011, kl. 08:14
Mere end 30 dage gammel
Bare i Hadsten-området brugte knap 80 indsamlere søndag nogle timer i det lune forårsvejr på Kræftens Bekæmpelse.
Gennemsnitlig samlede de således lidt over 1000 kroner ind hver.
- Det er et flot resultat, som vi er meget taknemmelige for, udtaler områdets kampagneleder, Ellen-Margrethe Jacobsen.
I Skanderborg Lokalforening for Kræftens Bekæmpelse var 271 indsamlere på gaden - og de indsamlede i alt kr. 331.000
Også her var der stor tilfredshed med resultatet:
- Det er rigtig flot. Kun en gang før, er det tal slået, udtaler formanden, Hans Christian Christensen.