Til København for 150 kroner
Fra den kommende weekend tilbyder DSB billige billetter fra Århus til hovedstaden på udvalgte afgange.
DSB tilbyder fra den 3. november til 20. januar weekendrejser fra København til Århus for 150 kroner
Det er tog med afgang fra København fredag eftermiddag klokken 14.56, kl. 15.56 og kl. 16.56 og fra Århus fredag kl. 19.15, lørdag kl. 11.06 og søndag kl. 16.52, der bliver udnævnt til Orange Tog med en billetpris på 150 kroner.
- Hver fredag eftermiddag har der været mange ledige pladser fra København i de tog, vi nu gør til DSB Orange Tog. Vi vil hellere sælge de ledige billetter til halv pris end at køre med tomme sæder, siger konstitueret adm. direktør Søren Eriksen.
En billet til et Orange Tog gælder kun til de billige afgange, men der vil ikke være krav om pladsbillet. Derfor kan togene blive fyldt med stående passagerer, hvis de billige afgange trækker i folk. /ritzau/