Terma får ordre til 750 millioner
Elektronik- og våbenfabrikken Terma med afdelinger i Lystrup og Grenaa skal levere elektronik for 750 millioner kroner til amerikansk kampfly
I dag sætter den østjydske elektronik- og våbenfabrik Terma sin underskrift på en kæmpeordre til en værdi af 750 millioner kroner om produktion af dele til det amerikanske kampfly Joint Strike Fighter (JSF). Terma skal udvikle og producere de såkaldte gun-pods, som er beholdere til maskinkanonerne på verdens dyreste kampfly. Udvikling og produktion kommer til at løbe over de næste 12-15 år, og stort set hele indsatsen kommer til at foregå i Termas afdeling i Grenaa oplyser Ritzau. Aftalen alene betyder, at beskæftigelsen for omkring halvdelen af de timelønnede vil være sikret i mange år fremover. På nuværende tidspunkt er der 240 ansatte, heraf er omkring 150 timelønnede.