Teenagere anholdt efter indbrud
To 15-årige drenge blev i aftes anholdt efter et indbrud i en institution i det vestlige Århus.
17. jul 2006, kl. 11:14
Mere end 30 dage gammel
Betjente fra Århus Politi anholdt i aftes to 15-årige drenge efter et indbrud i en institution på Louisevej i Brabrand.
De to tyve havde skaffet sig adgang til institutionen ved at bryde to døre op. Da betjentene ankom til stedet, var tyvene stadig i bygningen, men de flygtede i samme øjeblik, de opdagede, at de ikke længere var alene.
De to drenge blev dog hurtigt indhentet og anholdt. De er nu sigtet for tyveri og blev afhørt i overværelse af en repræsentant fra de sociale myndigheder, oplyser politiet.
Begge nægtede sig skyldige. De blev løsladt efter afhøringen.