Taxa kørte ind i hest
En randrusiansk hyrevogn kolliderede i nat med en hest, der befandt sig midt på landevejen mod Ebeltoft.
13. nov 2006, kl. 14:40
Mere end 30 dage gammel
En taxa fra Randers påkørte ved tre-tiden i nat en hest, der stod midt på landevejen mellem Ebeltoft og Randers.
Uheldet skete i nærheden af Syvveje ved Mørke. Hesten løb straks efter uheldet væk fra stedet, og en tilkaldt schweizerhund med fører forsøgte uden held at finde dyret.
Ifølge politiet skete der store skader på taxaen. Det må derfor formodes, at hesten har pådraget sig kvæstelser.