Tager nye metoder i brug mod benzintyve
Tankstation i Odder har store problemer med bilister, der smutter uden at betale. Men nu er det snart slut.
21. jan 2010, kl. 13:56
Mere end 30 dage gammel
For at undgå, at tyve fylder benzintanken op og kører uden at betale, indfører Q8-tanken på Banegårdsgade i Odder fra i morgen forudbetaling.
Det betyder ifølge Horsens Folkeblad, at kunderne fremover kun kan åbne benzinstanderne ved at bruge Dankort, Q8-kort eller et andet kreditkort. Ellers skal man gå ind i butikken og betale forud - kontant eller med kort.