Synketruet skib klarede sig til Grenaa
Det synketruede norske skib Eline kom søndag aften til kaj i Grenaa. Det er fortsat et mysterium, hvorfor skibet sprang læk.
Efter en vellykket aktion på Kattegats forblæste vandspejl kom det lille norske containerskib Eline søndag aften til kaj i Grenaa.
Forud var gået et par hektiske timer, hvor en del af mandskabet måtte reddes ud med helikopter, da skibet truede med at synke. Af ukendte årsager tog det vand ind fra en lækage ved skruen.
To helikoptere blev tilkaldt sammen med redningsbåde fra Anholdt og Grenaa og syv af 10 besætningsmedlemmer blev reddet i sikkerhed på et nærliggende tankskib, mens kaptajnen og et par folk fra patruljefartøjet Lommen lappet utætheden, så skibet kunne holde sig flydende. Slæbebåden Asterix fik trukket det 90 meter lange containerskib ind til Grenaa.
Dermed var problemerne dog ikke helt slut. For da skibet skulle lægge til kaj, fik en af besætningsmedlemmerne kvæstet benet i en trodse, oplyser Østjyllands Politi.
Det er nu op til Søfartsstyrelsen at afgøre, hvornår skibet må sejle videre.
Foreløbig er det et mysterium, at skibet sprang læk, for ifølge skibets kaptajn og Søværnet har der ikke været tale om en grundstødning.
LÆS OGSÅ:
Norsk" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=14907">Norsk Containerskib i havsnød (8/7)