Syndefald i cyberspace
Konfirmandforberedelse er lig med Fader Vor og trosbekendelsen. Men for 120 konfirmander i Risskov er der Musical på menuen.
26. jan 2008, kl. 11:33
Mere end 30 dage gammel
I Risskov Kirke er de i færd med at forberede en musical. "Virtual reality, Gud og alle os andre" er titlen, og handler om et liv i et virtuelt univers. Hovedpersonerne er to børn, Adam og Eva. De forvilder sig ind i den virtuelle verden, hvor Microsofts Bill Gates er Gud. Adam og Eva forelsker sig i hinanden, men i den virtuelle verden lurer farer og fristelser. Syndefaldet i cyberspace er så godt som uundgåeligt.
"Virtual reality, Gud og alle os andre" bliver opført to gange i dag. Første gang klokken 18.15 og igen 20.30.
Forestillingen varer en lille time, og billetterne koster 25 kr.