Sygemeldte i klemme under konflikten
De sygemeldte borgere, virksomhederne og kommunekassen er kommet i klemme på grund af sygeplejerskernes strejke.
31. maj 2008, kl. 10:23
Mere end 30 dage gammel
I Århus kommune opfordrer Beskæftigelsesrådmand Gert Bjerregaard (V) opfordrer nu til en hurtig løsning på konflikten.
Mange sygedagpengemodtagere er på grund af strejken udsat for at få aflyst en behandling på sygehusene. Konsekvensen er, at de får forlænget deres sygdomsperiode unødigt.
- Den forlængede sygdomsperiode rammer den sygemeldte og dennes familie hårdt, ligesom den er til stor gene for virksomhederne, som står og mangler deres medarbejdere, udtaler Gert Bjerregaard der også er bekymret over den økonomi, som strejken efterlader kommunerne med.