Svinesag stadig under oprulning
Politiet i Skanderborg er i fuld gang med at afhøre en lang række vidner og indsamle tekniske beviser.
7. nov 2007, kl. 13:27
Mere end 30 dage gammel
Den tragiske sag om de mere end 600 svin, der sultede ihjel på grund af vanrøgt, er stadig under oprulning.
Der var oprindeligt fundet døde svin på to af mandens fire gårde, men tidligere i dag kom det frem, at der også har været svigt på en tredje gård.
Politiet i Skanderborg er i øjeblikket ved at udrede alle detaljer omkring sagen, så de kan få det fulde overblik. Blandt andet skal den 36-årige gårdejer afhøres endnu engang, og endnu flere tekniske beviser skal gennemgås.
Manden risikerer fængsel op til et år.
TV 2 | ØSTJYLLAND følger op på den seneste udvikling i sagen i aftenens nyhedsudsendelse klokken 19.30.