Svanens død - i den østjyske kulde
Svaner lider i den hårde frost. Flere eksemplarer af de store fugle er fundet døde nær Kalø Slotsruin på Syddjurs.
9. feb 2010, kl. 14:28
Mere end 30 dage gammel
Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs har fået meldinger om, at store flokke af svaner ved Kalø Slotsruin har det skidt. Enkelte fugle er allerede fundet døde på grund af den hårde vinterkulde.
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs Christian Bundgård opfodrer de lokale borgere til at indsamle kasseret brød - både derhjemme og hos bagere og supermarkeder - og give det til svanerne.
Se mere i tirsdagens nyhedsudsendelse kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.