Svampe dræber asketræer
Kan ødelægge alle løvtræer
9. aug 2013, kl. 14:12
Mere end 30 dage gammel
Østjyderne kan godt vinke farvel til landsdelens sidste asketræer.
20.000 eller anslået halvdelen af Østjyllands asketræer er allerede blevet fældet på grund af svampesygdommen asketoptørre og der er ikke udsigt til, at resten vil overleve, fortæller P4 Østjylland.
En forsker siger til P4 Østjylland, at sygdommen kan sprede sig til bøgetræer og andre løvtræer, fordi det i virkeligheden er en parasit, som kan leve i flere træsorter, som står bag svampeangrebet.
Forskeren frygter, at svampeangrebet i løbet af et par årtier kan ændre landskabet fuldstændigt så løvtræerne forsvinder.