Svært at inddrive penge
De østjyske kommuner har svært ved at indrive de penge, de bliver snydt for igennem socialt bedrageri.
Selv om Told & Skat har succes med at afsløre socialt bedrageri, har de østjyske kommuner mere end svært ved at inddrive de penge, de har til gode.
Told & Skat i Århus afslørede sidste år socialt bedrageri for 24,4 millioner kroner, men det er kun lykkedes Århus Kommune at inddrive en sjettedel af pengene. I perioden 2001-2003 er Silkeborg Kommune blevet snydt for 4,6 millioner kroner, men indtil videre er det kun lykkedes at få en million kroner igen.
En af årsagerne til, at kommunen har svært ved at inddrive gælden, er, at mange af de sociale bedragere har lave indkomster. Og da der er regler for, at folk skal have et minumumsbeløb at leve for, er det meget svært for os at få pengene igen.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.