Studenterhus støttes af virksomhed
Med tilskuddet er tiltroen til at studenterhuset åbner som planlagt, blevet væsentlig større
Studenterhuset i Århus ser nu ud til at blive til noget. En privat virksomhed har nemlig givet tilsagn om at støtte studenterhuset med en million kroner over fire år. Tilskudet skal gå til driften af studenterhuset, der årligt bliver på omkring 3 millioner kroner. Det skriver metroXpress i dag.I forvejen har Århus Kommune givet tilsagen om at støtte huset med en million kroner om året, og amtets embedsmænd har indstillet til deres politikere, at Århus Amt bør støtte projektet med 500.000 kroner om året. - Så stort et privat bidrag til studenterhuset betyder enormt meget. Det sender et signal om, at projektet bliver taget seriøst i erhvervslivet, og at der er nogle erhvervsledere, der tror på det,« siger arkitekt Helge Tindal, formand for den forening, der skal gøre studenterhuset til virkelighed til MetroXpress.Nu forventer foreningen, at studenterhuset kan skaffe de nødvendige penge og stå klar til brug i Toldboden på Århus Havn i begyndelsen af januar 2004.