Støtte til kritiker af plejehjem
Forening for pårørende finder det grotesk, at datter til beboer på plejehjem ikke må tale med personalet.
Den landsdækkende forening 'Pårørendegruppen for svage ældre' bakker nu op bag Rita Henneberg, der føler sig chikaneret af ledelsen på Lysbro Plejecenter i Silkeborg Kommune. Rita Hennebergs mor bor på plejecenteret, og datteren har tidligere offentligt kritiseret forholdene på institutionen.
I går fortalte TV 2 | ØSTJYLLAND om en særegen aftale, som plejecenterets ledelse vil have Rita Henneberg til at skrive under på. Hun skal blandt andet love ikke at tale med andet personale end ledelsen og ikke være til stede, når hendes mor får mad.
- Aftalen er grotesk, siger Alice Wulf, formand for Pårørendegruppen for svage ældre i dag til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se eller gense tirsdagens indslag ved at klikke her." target="_blank">http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=297792&r=7">her.