Stort rykind på ny sexklinik
Problemer i dobbeltsengen får østjyderne til at strømme til Sexologisk Klinik i Randers.
Sexologisk Klinik på Randers Central- sygehus bestormes af østjyder, der søger råd til at få sexlivet til at blomstre igen.
I øjeblikket må 100 patienter på venteliste finde sig i, at det varer otte eller ni måneder, før de kommer i behandling.
Ifølge ledende overlæge på Sexologisk Klinik i Randers Astrid Højgaard er forklaringen, at klinikkerne er med til at bryde et seksuelt tabu.
- Folk kommer ikke med småproblemer. De kommer med svære lidelser, som de hidtil har undertrykt i tavshed. Men den generelle interesse for sex og samliv gør, at mange nu tør fortælle om seksuelle problemer. Samtidig har de tillid til be- handlingen, når den sker på et sygehus, siger Astrid Højgaard.
I Randers har Sexologisk Klinik tredoblet sin kapacitet på mindre end et år, og der er indført aftenkonsultation for at mod-
stå presset fra patienterne.