Stort overskud i Aarhus United
Aarhus United, der blandt andet producerer vegetabilske fedtstoffer til fødevarer, fik næsten fordoblet sit overskud i 2004.
8. mar 2005, kl. 08:11
Mere end 30 dage gammel
Aarhus United, der blandt andet producerer vegetabilske fedtstoffer til fødevarer, fik næsten fordoblet sit nettooverskud i 2004.
Det endte på 175 mio. kr. mod knap 88 mio. kr. i 2003.
Resultatet blev skabt på baggrund af en omsætning på 4,97 mia. kr. sammenlignet med 4,48 mia. kr. året før. De fire divisioner i Danmark, England, USA og Mexico oplevede alle stigning i resultatet fra året før.
- Det skal ses som et resultat af generelt bedre økonomiske vilkår, men også som et resultat af bevidst strategisk satsning på effektivitet og kerneforretning, oplyser selskabet, der tidligere hed Aarhus Olie. /ritzau/