Storm på vej?
Muligvis vindstød af orkanstyrke på torsdag
2. dec 2013, kl. 08:43
Mere end 30 dage gammel
Det er ikke meget mere end en måned siden, at en voldsom efterårsstorm ramte Danmark.
Her i Østjylland førte stormen til væltede træer og nedfaldne tagsten. Nu kan der være endnu et kraftigt blæsevejr på vej, erfarer TV 2 | VEJRET.
Ifølge deres prognoser kan Danmark blive ramt af en storm på torsdag. Et kraftigt lavtryk vil i løbet af onsdagen blive udviklet på sin vej fra Atlanterhavet til Sydnorge.
Torsdag eftermiddag ventes vinden at ramme den jyske vestkyst med vindstød af orkanstyrke.
TV 2 | VEJRET vurderer i øjeblikket, at der er 70 procent sandsynlighed for storm.