Store sparekrav i Syddjurs Kommune
Den nye kommune skal spare mellem 80 og 85 millioner kr. Det vil ramme børn, ældre, unge og handicappede.
8. aug 2006, kl. 09:38
Mere end 30 dage gammel
Fremtiden for borgerne i den nye Syddjurs Kommune ser dyster ud rent økonomisk. Alle kommer til at spænde livremmen ind, både ældre, børn, unge og handicappede, skriver Randers Amtsavis.
Den nye kommunes første borgmester, Vilfred Friborg Hansen (S), vurderer, at der skal spares mellem 80 og 85 millioner kr. det kommende år. Det svarer til fire - fem procent af det samlede budget.
- Det er svært at forestille sig, at nogle områder kan gå fri. Da vi begyndte at se på budgetterne, havde vi faktisk en forventning om, at det kunne hænge nogenlunde sammen, men nu ser fremtiden anderledes ud, siger Vilfred Friborg Hansen til avisen.