Storamt fra kyst til kyst

Århus Amt skal nu strække sig helt ud til Vesterhavet og ned syd for Horsens. Regeringens ønsker om et nyt Danmarkskort slap ud i dag.

Århus Amt som vi kender det i dag forsvinder og erstattes af en storregion, hvis det står til regeringen.

Regeringens planer for den kommende reform af kommunernes og amternes grænser og størrelser slap ud i dag. Regeringen ønsker amterne afløst af fem storregioner. Bliver det vedtaget i Folketinget bliver Århus Amt lagt sammen med Ringkøbing Amt og dele af Viborg og Vejl.e Amt. Der bliver knap to millioner mennesker i den nye storregion.

Samtidig ønsker regeringen, at de nye regioner kun skal beskæftige sig med sygehusvæsen og erhvervsudvikling.

Det betyder at de nye kommuner kommer til at tage sig af langt flere opgaver end i dag.

Til gengæld bliver der færre og større kommuner, ganske som ventet. Regeringen sætter en mindstegrænse på 25.000 indbyggere pr. kommune. Det betyder at 23 af Århus Amts 26 kommuner er færdige som selvstændige kommuner.

Kun Århus, Randers og Silkeborg er store nok til at bevare deres selvstændighed i det Danmarkskort, regeringen ønsker skal gælde for fremtiden.

Billede 01.03.2021 kl. 22.13

Vil ikke flytte renseanlæg alligevel: - Selvfølgelig skal vi tænke os om

Skærmbillede 2021-03-02 kl. 06.02.51

Dysten er i gang - byer kæmper om de mest aktive borgere

20200513-145410-3-1920x1920we

play Borgmester indrømmer: - Beslutning om ekstra grødeskæring gik for stærkt

IMG_2375

Ingen smitte i seks uger – alligevel må elever ikke komme i skole

010321 Genåbning 17-18 VO.00_00_37_16.Still001

Første dag med genåbnede butikker: - Vi trænger til at komme ud

Lars Østergaard influenza

Overlæge: Om en uges tid kan smittetal begynde at stige