Stor udvidelse af Hotel Marselis
Ejeren vil bygge nye konferencerum, 40 nye værelser og en restaurant mere.
13. okt 2003, kl. 10:14
Mere end 30 dage gammel
Hotel Marselis i den sydlige udkant af Århus står foran en stor udvidelse og modernisering til en samlet pris af 50 millioner kr.
Ifølge Århus Stiftstidende vil hotellets ejer, dansk-egypteren Enan Galaly, lave alle de nuværende 100 værelser om, udvide med 40 mere samt konferencerum til 600 gæster, bygge endnu en restaurant, indrette nye køkkenfaciliteter og en helt moderne reception.
Hotellet ved skov og strand blev bygget i 1967. Enan Galaly købte det for 80 millioner kr. i 2001.