Stjernespiller til Århus GF
Bosniske Bilal Suman forlader den spanske liga for at fortsætte karrieren i Århus GF.
3. jun 2004, kl. 13:54
Mere end 30 dage gammel
Århus GF får bosnisk forstærkning i den kommende sæson.
Den bosniske landsholdsspiller Bilal Suman har skrevet under på en to-årig kontrakt, der binder ham til den århusianske håndboldklub frem til sommeren 2006.
Højrespilleren har i de seneste to sæsoner spillet for klubben Barakaldo i den spanske liga, hvor han formåede at blive topscorer. Inden han tog til Spanien, spillede Bilal Suman i Kolding, som han var med til at gøre til danske mestre i 2001.
Ud over Bilal Suman har Århus GF skrevet kontrakt med den islandske landsholdsspiller Sturla Asgeirsson.