Stjernerytter til Østjylland

Den italienske stjernerytter Danilo Di Luca deltager i to østjyske cykelløb i næste måned.

Den italienske stjernerytter Danilo Di Luca, som aktuelt fører cykelsportens nyindførte Pro Tour, er på startlisten ved to østjyske cykelløb over sommeren.

Liquigas-kaptajnen kører Grand Prix Arriva i Hadsten den 27. juli og Grand Prix Jyske Bank i Silkeborg dagen efter. Han kan i de løb føje triumfer til en flot 2005-sæson, der blandt andet har resulteret i sejre i Baskerlandet Rundt, Amstel Gold Race og Fleche Wallonne samt to etapesejre i Giro d'Italia. /ritzau/