Stjernekaster gav brand i entré

En entré i Århus-forstaden Tilst blev beskadiget, efter at en tændt stjernekaster var blevet smidt ind ad brevsprækken.

Branden fandt sted på Langkærvej i Tilst, hvor ukendte gerningsmænd søndag eftermiddag smed stjernekasteren ind i entréen.

Ifølge Østjyllands Politi gik der ild i både trægulv og gulvtæppe, inden flammerne blev slukket. Hele entréen blev lettere skadet på grund af ild, røg og sod.

Politiet vurderer, at der formentlig der tale om drengestreger.