Stjålen bil udbrændt
Silkeborg brand og redning blev i nat kaldt ud til bilbrand. Det viser sig, at bilen er stjålet.
11. mar 2008, kl. 09:00
Mere end 30 dage gammel
Silkeborg brand og redning blev natten mellem mandag og tirsdag kl. 3.00 kaldt til bilbrand på P-pladsen ved Østre ringvej i Silkeborg, umiddelbart før broen over Langesø.
En hvid Mazda 626 stod i flammer og var delvist udbrændt ved brandvæsnets ankomst.
Det viste sig, at bilen var stjålet d. 16/2, og den sættes i forbindelse med flere indbrud i perioden på egnen mellem Silkeborg og Århus.