Stjal elektronik-affald fra genbrugsplads
To mænd fra Polen blev anholdt, da de forsøgte at stjæle elektronik-affald fra en genbrugsplads i Lystrup.
1. apr 2008, kl. 08:08
Mere end 30 dage gammel
To polske mænd kan se frem til en bøde, efter at de mandag aften brød ind på en genbrugsplads på Lystrupvej nord for Århus.
Ifølge vagthavende ved Østjyllands Politi klippede mændene hul i et hegn, hvorefter de forsøgte at stjæle effekter fra den container, der indeholder brugte pc'ere, køkkenmaskiner og andre el-artikler.
Mændene blev dog taget på fersk gerning og anholdt af politiet.