Stjal edb-udstyr for 330.000

Politiet i Århus har anholdt en 24-årig mand, som er sigtet for omfattende tyveri fra et firma i Højbjerg.

Det er lykkedes politiet at anholde en 24-årig mand, som er mistænkt for at stå bag et særdeles udbytterigt indbrud i et edb-firma i Højbjerg.

I forbindelse med indbruddet, der fandt sted i marts, blev der stjålet edb-udstyr til en samlet værdi af 330.000 kroner.

Den 24-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag.