Stilladser væltet i storm
Nattens storm gav travlhed hos Falck. I Randers væltede et stort stillads ud over kørebanen.
Østjylland blev i nat ramt af årets første storm.
Den kraftige vind nedlagde blandt andet en række træer i skovområderne ved Silkeborg. Flere steder væltede træerne ud over de lokale veje, og Falck måtte derfor rykke ud for at få ryddet op.
I Århus og Randers bukkede flere stilladser ifølge politiet under for de kraftige vindstød. På Havnegade i Randers gik det ud over et stillads ved S.C. Sørensen-bygningen på nordsiden af Randers Bro.
Ifølge vidner kollapsede stilladset fra 4. sals højde, og i faldet ramte det sammenstyrtede stillads nogle vejskilte over kørebanen. Politiet valgte derfor midlertidig at spærre kørebanen for trafik. I løbet af formiddagen har færdselspolitiet desuden måttet dirigere trafikken, mens der blev ryddet op på stedet