Stig Tøfting tilbage i AGF

Ex-landsholdsspilleren Stig Tøfting er tilbage i AGF, hvor han skal forstærke midtbanen.

Den kontroversielle fodboldspiller Stig Tøfting er tilbage i AGF. Klubben præsenterede i dag den 34-årige midbaneslider på et pressemøde i Magasin, og han vender dermed hjem til sit tredje ophold i AGF.

Stig Tøfting og AGF er blevet enige om en kontrakt, som løber fra 1. februar 2004 til udgangen af juni 2005. Stig Tøfting kommer senest fra et ophold i kinesiske Tianjin Taida, men har også spillet i klubber som OB, Hamburger SV og Duisburg i Tyskland samt Bolton i den engelske Premier League.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om Stig Tøftings danske comeback i aftenens udsendelser.