Stavgængere vil sætte rekord
Motionister fra Randers vil forsøge at komme i Guiness Rekordbog ved at gennemføre 24-timers uafbrudt stavgang.
Stavgængere fra Randers vil om to uger forsøge at komme i Guiness Rekordbog. Motionisterne bliver mellem fredag den 18. og lørdag den 19. juni sendt af sted i hold hver halve time, sådan at der i 24 timer er uafbrudt stavgang i byen. Hvert hold skal stave sig af sted i en halv time.
Arrangementet er ifølge Randers Amtsavis det første af sin art i Danmark, og det er resultatet af et samarbejde mellem Randers Kommunes sundhedsprojekt, flere lokale foreninger og en privat virksomhed, der sponserer trøjer.
Da stavgang er et relativt nyt fænomen, håber arrangørerne, at de både kan blive optaget for 'længste stavgangsbegivenhed' og 'flest gåede kilometer' i Guiness Rekordbog.