Stationsure er ti minutter om at stille om til sommertid

Alene på Aarhus Hovedbanegård hænger flere af de såkaldte hovedure. De skal dog ikke længere stilles manuelt.

Natten til søndag stiller vi urene til sommertid. Hos Banedanmark, som driver og vedligeholder de danske statsejede jernbaner, har man ansvar for at indstille urene på togstationerne.

Det drejer sig om cirka 1700 ure fordelt på stationer og perroner over hele landet.

Der skal dog ikke en ansat ud at stille på alle viserne. Urene er nemlig styret af et radiosignal fra Frankfurt i Tyskland.

Signalet indeholder information om år, måned, dato og klokkeslæt og udsendes hvert minut.

- Vi har 235 hovedure, som styres fra Frankfurt. Når de ændrer tiden til sommertid, stilles vores ure også automatisk, forklarer Peter Svendsen, trafikdirektør i Banedanmark.

Hovedurene modtager signalet omkring klokken 02.00. Derfra bliver signalet sendt videre til de resterende ure rundt om i landet, og ti minutter senere viser alle ure på landets stationer klokkeslættet 03.10.

quote Vi har 235 hovedure, som styres fra Frankfurt. Når de ændrer tiden til sommertid, stilles vores ure også automatisk.

Peter Svendsen, trafikdirektør, Banedanmark

Urene har været styret af radiosignaler siden 2010.

Inden da var det en større opgave at få justeret urene de to gange om året, hvor viserne skal rykkes.

- Det var en stor manuel øvelse for os, fordi vi skulle have folk ud til alle 235 hovedure og lave omstillingen. Det er derfor blevet mere enklere, og det viser jo virkelig, hvad teknologi kan, siger Peter Svendsen.

Flere hovedure i Aarhus

På de større banegårde som i København og Aarhus hænger flere hovedure, hvorimod der på for eksempel Høje Taastrup Station hænger ét.

Københavns Metro driver selv sine egne 22 stationer, og her bliver urene også stillet digitalt, oplyser Jette Clausen, som er kommunikationschef i Metro Service.

Også det danske kongehus råder over mange ure, som er fordelt på Kongehusets ejendomme. 

Kongehuset oplyser, at de har omkring 100 ure på Amalienborg, som indstilles manuelt.

20210622-014455-L-1920x1079we

EM-eventyr udløser fodboldfest i gaderne

hanne-knude-palshof_11

play Dyrlæger fravalgt: - Arrogant ikke at anerkende vores faglighed

Retten i Aarhus

Flugtbilist til betjent i retten: - Krammer?

Skærmbillede 2021-06-21 kl. 12.28.56

play Vanvidskørsel er ikke en sjældenhed - nu handler borgmesteren

20160807-150047-2-1920x1281we

Festivalarmbånd omdannes til skosåler

Jakob Germundsson

play Jakob laver de bedste bier - vinder fornem pris

Dagens mest læste