Spis ikke denne mayo - tilbagekaldt på grund af mug i flaskerne
Mayonnaisen er solgt i Min Købmand, Letkøb, Spar, Meny, Løvbjerg og enkelte butikker udenfor kæderne
29. dec 2018, kl. 10:03
Mere end 30 dage gammel
Hvis du lige nu overvejer at lave dig en rejemad med mayonnaise, bør du tjekke, hvilken mayonnaise du har i køleskabet.
Dagrofa Aps tilbagekalder et parti Gestus Mayonnaise, da der er fundet mug i flere af flaskerne.
Læs også
Regnvåd lørdag med op til 10 millimeter regn
Muggen medfører, at mayonnaisen ikke længere er egnet til at blive spist, og forbrugere opfordres derfor til at smide flaskerne ud eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.
Flaskerne er solgt i Min Købmand, Letkøb, Spar, Meny, Løvbjerg og enkelte butikker udenfor kæderne.
Fakta om varen
Gestus Mayonnaise
Nettoindhold: 400 gram
EAN nr. 5701410367824
Bedst før dato: 21-03-2019