Sparegris røvet fra ældre mand
En 73-årig mand fik under et indbrud tirsdag aften stjålet sin sparegris. Gerningsmændene er på fri fod.
21. nov 2007, kl. 10:08
Mere end 30 dage gammel
En mand på 73 år fik sig tirsdag aften en slem forskrækkelse, da to unge mænd trængte ind i hans lejlighed.
Gerningsmændene væltede manden omkuld, så han slog sig og fik smadret sine briller. Desuden stjal de hans tegnebog og sparegris.
Røveriet skete omkring klokken 23 på Jernaldervej i det vestlige Århus.
Ifølge JP Århus beskrives de to gerningsmænd som mellem 14 og 16 år og af arabisk herkomst.