Sort plet skal gøres trafiksikker
Efter kritik fra beboerne i landsbyen Svenstrup vil Vejdirektoratet nu etablere vejbump på hovedvejen mellem Århus og Viborg.
Nu flyttes bumpene for første gang ud på hovedlandeveje i forsøget på at få farten ned og dermed begrænse antallet af ulykker.
Det sker efter en usædvanlig kamp mellem vejmyndigheder og lokale beboere i Østjylland.
Beboerne her har sat en advokat på sagen og kræver en trafikchikane eller fartdæmper helt fjernet i landsbyen Svenstrup på hovedlandevejen mellem Århus og Viborg. Fartdæmperen har nemlig resulteret i to dødsulykker og et utal af andre havarier uden større personskade, siden chikanen blev etableret for fem år siden, mener beboerne.
Omvendt vil Vejdirektoratet for at imødegå kritikken i løbet af få uger etablere vejbump som aldrig tidligere er set på hovedlandeveje. Bumpene skal virke helt ned til 60 kilometer i timen. /ritzau/
LÆS OGSÅ:
Endnu" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12195">Endnu et uheld i Svenstrup (30/9-2005)