Sommervejret vender tilbage
Det bliver en varm og solrig uge
17. aug 2015, kl. 07:17
Mere end 30 dage gammel
Mandag morgen er østjyderne vågnet til en grå himmel, og flere steder er der risiko for regn i formiddagstimerne.
Men det klarer op i løbet af dagen.
Selvom der stadig vil være skyer dagen igennem, så kommer temperaturerne op omkring 22 til 23 grader. Det vil dog føles koldere, da vinden er frisk til hård fra øst.
Tirsdag brænder solen for alvor igennem, og så er der sommer på skemaet resten af ugen med temperaturer over de 20 grader alle dage.
Lige nu ser fredag ud til at toppe med 25 grader.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst på siden.