Solrig uge venter
Stigende temperaturer forude
18. aug 2013, kl. 18:03
Mere end 30 dage gammel
Efter en blandet vejrdag med både regn, sol og blæst, kan man se frem til nogle flotte og tørre dage i Østjylland i næste uge.
I morgen skulle der blive tørt og 20-21 grader og i løbet af ugen ser det ud til at blive endnu bedre.
- Man kan glæde sig over, at vi går en uge i møde, hvor det generelt ser tørt og særdeles solrigt ud. Fra tirsdag ganske pænt og stigende dagtemperaturer, sådan så vi torsdag og fredag kan komme op i underkanten af 25 grader, siger Ellen Nybo fra TV 2 Vejret.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.