Søften-motorvej på plads
Motorvejen mellem Søften og Skødstrup er på plads efter trafikforlig i går.
Det ligger nu helt fast, at motorvejen mellem Søften og Skødstrup bliver bygget i sin fulde længde.
I går lykkedes det regeringen at blive enige om et trafikforlig sammen med de radikale og Dansk Folkeparti, og forliget betyder, at der er fundet penge til den del af Søften-motorvejen, som Staten skal betale for.
Partierne bag forliget er klar med 75 millioner kroner til strækningen mellem Randersvej og motorvej E45, og dermed er hele økonomien bag motorvejen på plads. Århus Amt har nemlig i forvejen fundet pengene til motorvejsstrækningen mellem Randersvej og Skødstrup.
Århus Amt går i gang med arbejdet allerede til sommer, mens Staten først starter gravemaskinerne året efter.