Snart bliver det koldere
Øv! Bedst som foråret havde ramt Østjylland, er det igen på retur
Det var ikke længe, østjyderne fik lov til at glæde sig over behagelige tocifrede dagtemperaturer.
Godt nok er der tirsdag og onsdag udsigt til, at solen skinner, og at temperaturen sniger sig op på 10 varmegrader.
Allerede fra torsdag drejer vinden dog i øst samtidig med, at der bliver skruet ned for varmen.
Mod slutningen af ugen er der derfor udsigt til lavere dagtemperaturer, end vi er vant til. Samtidig bliver nætterne køligere.
- Fra torsdag og ind i weekenden kommer der gradvist koldere luft frem til os. Det betyder, at dagtemperaturen falder ned til fem-seks grader, siger TV 2 Vejrets Andreas Nyholm i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt mandag aften.
- Det er ikke slut med det vinterlige vejr endnu. Det bliver gradvist køligere. Desværre ser det også ud til, at det bliver mere skyet, hvis vi ser frem mod lørdag og søndag.
Se den østjyske vejrudsigt i videoen øverst i artiklen.