Smut til København for en hund

Busselskabet Abildskou fra Århus tilbyder i dag billige billetter til hovedstaden for rejsende fra Silkeborg og Århus.

Det århusianske busselskab Abildskou fejrer 25 års jubilæum i dag, og det kommer passagererne tilgode.

I anledning af jubilæet skrues billetpriserne tilbage til niveauet for et kvart århundrede siden, og det betyder, at en tur til København i dag koster 100 kroner. Men kun i dag.

I alt 22 jyske byer er med på Abildskous rute 888, som kører til tre sjællandske byer.