Smurte Nutella på stemmeseddel
En vælger fra Århus smurte sin stemmeseddel ind i Nutella - givetvis for at udtrykke sin mening om valget.
14. nov 2007, kl. 15:20
Mere end 30 dage gammel
Vedkommende valgte at droppe den traditionelle stemmeafgivelse og smurte altså i stedet Nutella på stemmesedlen.
De valgtilforordnede på stedet blev uden tvivl en smule blege om næbbet, da de fik fisket sedlen op, og man kan forestille sig, at lettelsen var stor, da de opdagede, hvad det brune rent faktisk var.
Den klæbrige chokolademasse blev fulgt op af to klistermærker og en tekst, som tilsyneladende ikke var beregnet sarte ører.
Ifølge stiften.dk betegner en ansat i valgsekretariatet i Århus Kommune ordvalget som "mildest talt latrinær".