Smede får mere i lønningsposen
Medlemmerne af Metal i Randers kan glæde sig over historisk høje lønstigninger i 2007.
19. dec 2007, kl. 08:36
Mere end 30 dage gammel
Lav ledighed pynter på bundlinjen hos svejsere, pladesmede og andre medlemmer af Metal i Randers.
-Vi har haft et par gode år med stor travlhed og dermed stor efterspørgsel på arbejdskraft. Det har selvfølgelig været med til at få det gode resultat hevet i land, siger Metal-formand Henrik Leth til P4 Østjylland.
Ifølge Metal?s egne beregninger kan medlemmerne glæde sig over en gennemsnitlig lønstigning på 9 kroner og 80 øre i timen.
Det svarer til en stigning på 6,6 procent.