Småaktionærer: Vi kæmper videre
Mange argumenter talte for, at en afnotering er til væsentlig skade for småaktionærerne
Da Mols-Linien A/S i dag holdt ekstraordinær generalforsamling stemte 86,84 procent for, at bestyrelsen skal undersøge muligheden for en afnotering.
- Det kommer ikke bag på mig, det er præcis det antal stemmer, som Polaris har, så Polaris har stemt for, og alle andre aktionærer, der er mødt op i dag, har stemt i mod, siger Thomas Tang, der er talsmand for småaktionærerne.
Mols-Linien: Stort flertal for afnotering
Mange gode argumenter
Foreningen af Småaktionærer i Mols-Linien har gennem måneder arbejdet mod en afnotering og for en ATP/TDC model, hvor selskabet bliver på børsen til glæde for de flere tusinde småaktionærer, medarbejdere, kunder og lokalsamfundet.
- Det har været stærkt at se, at over 10 procent stemmer mod, det er jo bare fantastisk, siger Thomas Tang.
Talsmanden tror da også stadig på, at småaktionærerne kan ændre en afnotering.
- Det tror jeg bestemt. Det væsentlige er, om afnoteringen er til skade for småaktionærerne eller ej, og det synes jeg, vi har fået at se i dag. Der har været rigtig mange argumenter for, hvorfor det er til væsentlig skade for småaktionærerne at afnotere, og der har ikke været et eneste argument for, hvorfor det ikke skulle være til væsentlig skade, siger Thomas Tang.
Se hans reaktioner på afstemningen i videoen ovenfor.