Små dryp afløses af høj sol
De første små regndråber er faldet, men det betyder ikke, at vi skal vinke farvel til sommervejret
10. jul 2018, kl. 08:42
Mere end 30 dage gammel
Det har dryppet lidt over nattetimerne, og det kan også godt dryppe i løbet af morgentimerne tirsdag.
Men så skulle det velkendte tørre vejr altså vende stærkt tilbage i takt med, at temperaturen også stiger.
Temperaturen skulle gerne stige over 25 grader, hvilket vil sige, at vi får sommerdag nr. 40 i dag.
Chancen for de allerhøjeste temperaturer er at finde i Randers, Silkeborg, Kjellerup og Hadsten.
Badevandstemperaturerne ser også fornuftige ud og ligger på 18-22 grader.
- Der forventes også sol de kommende mange dage og høje temperaturer i dagtimerne, siger vejrvært hos TV2 Vejret, Cecilie Hother.
Læs også
Naturbrande får ikke grillfolket til at stoppe: Østjyder overtræder forbud
Læs også
Ferie er blevet fælleseje – men sådan har det ikke altid været
Læs også
Sommervarmen får os til at droppe ferien sydpå og blive hjemme