Slut med taxigult
Nyt taxametersystem betyder, at det bliver dyrere at køre med taxi. Byrådet i Århus Kommune vedtager ændringerne i dag.
Et længe ventet taxametersystem er på dagsordenen hos byrådet i Århus i dag, og det betyder, at det allerede fra på mandag kan være slut med at sidde skrækslagen på bagsædet af en taxi, mens chaufføren ræser afsted gennem de smalle gader og måske lige tager lyskrydset sekunder efter sidste øjeblik.
Det nye system har krævet en del beregninger for at få økonomien til at gå op, og det er især natchaufførerne, der skulle tages hensyn til, skriver metroXpress.
Systemet medfører en prisstigning for kunderne, da chaufførerne fremover vil få penge efter, hor lang tid en tur varer.
Det kan med andre ord ikke betale sig at køre for stærkt.
Der lader til at være bred opbakning til det nye system i byrådet.